5 klassiske undskyldninger der viser du er bange for dine clairvoyante evner

Jeg tror efterhånden ikke at der findes en undskyldning, som jeg ikke har hørt, hvad angår folk, der er bange for deres clairvoyante evner – og derfor deres power.

Derfor har jeg samlet nogle af undskyldningerne i dette skriv – måske du genkender dig selv i én eller flere af dem? <3

“Jeg er *ikke* “sådan en type”

I mange år har billedet af clairvoyante været noget karikeret, og mange har fejlagtigt troet at dét med at stå ved sine evner gjorde, at man hørte under en bestemt kasse og skulle leve op til en bestemt måde at være på – inklusiv mig selv i starten.

Jeg følte i sin tid, at hvis jeg var clairvoyant, så var der ting, jeg skulle gøre, og andre ting jeg skulle stoppe med at gøre – ubevidst troede jeg vitterligt der var et regelsæt om, hvordan man skulle være i verden, for at man “måtte” bruge sine evner.

Jeg troede fx. jeg skulle være ligeglad med mit udseende, tage stærkt afstand til materialistiske ting og tøj, og være typen der ingen penge havde og bare boede blandt naturen isoleret for mig selv (I know – et pretty messed up billede :’D ). Min indre æstetiker, livsnyder og kunstner kunne slet ikke rumme, hvis så meget af “mig” skulle ændres. Det føltes så forkert.

Indtil jeg med tiden lærte, at stå klart i mine evner jo bare er at stå ved alt det jeg er i min sjæl – så ingen ændringer i min personlighed, andet end at lade den skinne mere igennem. Så alle de regler og kasser, som jeg troede der var, var alt sammen historier, som mit ego holdte fast i i frygt. Jeg valgte at smide den karikerede clairvoyant i skraldespanden, og så møde op som mig – og det gjorde hele forskellen.

“Hvis jeg ignorerer det, så forsvinder det nok på et tidspunkt…”

Endnu en historie, som jeg fortalte mig selv i fling. “Hvis bare jeg ignorerer de her følelser og inputs, så forsvinder det nok“.

Men nul putte. Tværtimod bliver kaldet større og større, og flere døre vil lukke, indtil vi går ind ad den dør, der er tænkt til os.

Tænk lige over, at jeg sad i en næsten nyindkøbt lejlighed i København, jeg faktisk ikke havde råd til, hvor jeg havde brugt 3 år på at bygge karriere i musikbranchen, samt studeret en bachelor i kommunikation – blot for at se, at der ingen flow var. Alle døre var lukket i.
Og der sagde mit hjerte: “Du vil gerne hjælpe mennesker. Det er dét, du er her for – og det er nu” – og da det tikkede ind, og jeg begyndte at vælge at gå den vej, kom flowet igen – fordi min sjæl kaldte mig hjem til mig selv. <3

Som jeg plejer at sige: Vi kan ikke løbe fra os selv.
Dét, som vores sjæl har valgt for os, er altid helt perfekt. Så kan vi godt benægte det, men det fjerner ikke kaldet eller vores evner – tværtimod går vi bare og har modstand på os selv, hvilket er virkelig ukærligt, og skaber stress, angst og depressioner, fordi vi kommer så langt fra vores kerne.

Så nej – dit kald stopper ikke. Uanset hvor meget du har i kalenderen, hvor mange film du ser på Netflix, hvor meget motion du dyrker eller hvor meget du knokler. Dit kald er din sjæl, og din sjæl er altid to skridt foran <3

“Folk kommer helt sikkert til at synes jeg er mærkelig

Den her undskyldning var stor hos mig. Jeg kan huske at jeg var meget bange for, hvad andre mon ville tænke om mig, når jeg begyndte at stå ved, at jeg havde clairvoyante evner.

Det er en meget sjov kontrast til i dag, hvor jeg slet ikke kan lade være med at stå ved det, fordi jeg elsker dét jeg laver, og jeg elsker at dét her er mit arbejde, og at jeg kan få lov til at se så mange sjæle helt rene i deres potentialer, og give dem nøglerne til at kunne gøre det samme.

Indrømmet: Nogle relationer røg i svinget da jeg begyndte at gå min clairvoyante vej, imens andre relationer “voksede” i kærlighed, og så er der kommet nye, fantastiske mennesker til – som elsker mig for den jeg er.

Og det er egentlig essensen af det hele. For hvis vi skal gemme sider af os selv væk, for at være “gode nok” og elsket, så er vi på afveje fra os selv. Det hele starter med at vi elsker os selv nok til at vi møder op, som os selv, og så følger vores omverden med. Og dét der falder fra, der kommer altid noget bedre – universet tager aldrig noget væk, uden at erstatte det med noget meget bedre. <3

“Det er min mor/moster/mormor/veninde der kan sådan noget – ikke mig!!”

Mange kender allerede én i deres familie eller omgangskreds der bruger deres evner på den ene eller den anden måde. For mig var det min mor der altid har været åben i sine evner.

Min mor var typen, der hjalp mange ånder over på den anden side, og vores hjem har altid været et “trafikprop” af ånder, fordi hun ikke altid var lige god til at lukke af og sætte grænser for ånderne i sin energi.

Dengang det virkelig gik op for mig, at jeg havde evnerne, og at jeg ikke kunne løbe fra det mere, græd jeg og fik fremsagt “Jeg er ikke sådan en, der kan sådan noget her – det er min mor, ikke mig!!”. Også fordi afdødekontakt har aldrig sagt mig alverden, og det var meget dét jeg satte i forbindelse med clairvoyance.

Men clairvoyance er så meget mere! Som jeg ser mig selv nu, er jeg en “Energi-oversætter” for folk, hvor jeg “tænder” mig selv, lidt ligesom et fjernsyn, og så får jeg downloads fra deres sjæl og universelle energier om, hvad de skal vide lige nu og her, samt hvad der evt. holder dem tilbage.

“Det kan man jo ikke leve af”

Mange er bange for at træde ind i deres evner, fordi de har en historie om at man ikke kan leve af at tilbyde energi-arbejde. Det er en big fat lie.

Faktisk har jeg aldrig følt mig så succesfuld og tjent så mange penge, som jeg gør nu – fordi jeg står 100% i mit potentiale, hvilket giver livsmening, flow og alignment – og derfor giver universet mig mere af dette hele tiden.

Så når vi lever vores sandhed. Når vi står ved vores power, istedet for at “putte” med den. Når vi tør træde ind i vores autentiske energi – så sker der magi.

Hvis vores livskontrakt handler om at vi skal hjælpe tusindvis af mennesker med vores evner, så leverer universet selvfølgelig også forudsætningerne for dette sker og støtter os på den vej. Det er en smuk domino-effekt der sker – det er også dét jeg selv har oplevet i mit liv, og hvad jeg ser igen og igen hos de clairvoyanter, som jeg har uddannet på min uddannelse. Folk finder dem på alle mulige og umulige måder, og vil betale dem for deres evner – og netop her er endnu et vigtigt spejl. Der går mennesker derude, der bare går og venter på, at du møder op, fordi det er *dig* de venter på, for at de kan begynde at gå deres sjæls-vej. Så aldrig undervurder din rolle i verden. Den er vigtig – for ellers var du her ikke <3

Så vi skal ikke vide “hvordan” – vi skal bare vide vi er støttet, og vores kald altid bringer os abundance – fordi den vigtigste energi vi kan møde op med, er energien af glæde og mening i livet.

Er det tid til at du tager dine evner “hjem”?

Så har du muligheden for dette på min uddannelse Higher Guiding Mastery, der er en online-uddannelse i clairvoyance. En uddannelse, der hjælper dig til at udfolde dine clairvoyante evner og finde ind til hvilken clairvoyant du er.

Læs mere og snup en af de begrænsede pladser ved at klikke her.

Skriv et svar